HJEM OM LYT UNDERVISNING MATERIALER KONTAKT

De første sekunder af Jimi Hendrix's Voodoo Child eller Keith Richards' riffs på Brown Sugar er nok mit bedste bud på, hvorfor jeg spiller guitar i dag. Jeg blev helt grebet af den musik, og beygyndte at lære at spille guitar, da jeg var 7 år. I disse første år spillede jeg mange forskellige genrer som rock, funk, metal og blues, og til sidst kom jeg frem til jazz, som jeg godt kan huske lød lidt som musik fra en anden verden for mig på det tidspunkt.

Da jeg var 14, blev jeg spurgt, om jeg ville spille i et jazz big band for musik-elever fra Cornwall. Dette var et stort omdrejningspunkt for mig hvor mit syn på guitar og musik forandrede sig markant. At være en del af dette miljø med mange passionerede studiekammerater og lærere, betød at jeg havde en endeløs kilde til inspiration og udfordringer.

Efter nogle gode år med studie og optrædninger i Sydvest England, blev jeg optaget på Birmingham Conservatoire. Her kom jeg for alvor i gang med at studere jazz-guitar og komposition, og på mit tredje år rejste jeg til Danmark igennem udvekslingsprogrammet erasmus.

Efter jeg blev færdig med min bachelor, flyttede jeg til Danmark og har boet her siden 2014. Siden da har jeg fokuseret meget på undervisning og det er noget jeg sætter meget pris på. Udover undervisning, er jeg også i gang med komposition, koncerter og korsang.

English/Dansk